Kvinde - kend din bil

Bilværksteder inviterer kvinder på kursus, hvor de kan lære deres bil at kende.

Mange kvinder er usikre overfor bilteknik.

Det vil en række værksteder gøre noget ved.

Eksempelvis VW og Skoda i Esbjerg, som i aften inviterer kvinder ind på værkstedet i Esbjerg.

- På vores værksted, og når vi møder kvinder i salgssituationer, oplever vi, at mange ikke ved, hvordan de bedst vedligeholder bilen. Mange kvinder har aldrig haft mulighed for at lære det ? måske fordi det traditionelt har været mandens domæne. Uanset hvad så vil vi gerne i dialog med kvinderne og inviterer dem derfor til gratis undervisning, siger forretningschef Jannik Simonsen fra Esbjerg.

Kvinderne bliver undervist i, hvordan man skifter dæk - de lærer at kontrollere køler- og bremsevæske - de lærer at måle oliestand og at give dæk det rigtige lufttryk - de lærer, hvad lamperne i instrumentbrættet fortæller - og de får tips og gode råd til økonomisk og miljørigtig kørsel.