Kvinde og rollator reddet ud ved brand

En vågen hundelufter reddede torsdag morgen en 75-årig kvinde og hendes rollator ud gennem et soveværelsesvindue, da der var opstået brand i hendes hus i Vejle.

Brandvæsenet blev kl. 5.21 kaldt til Enggårdsvej i Vejle. Her havde en 59-årig mand, som var ud for at lufte sin hund, observeret, at der var ild i entreen til den 75-årige hus. Branden menes at være opstået i en loftslampe i entreen.

Den 59-årig mand slog alarm og skyndte sig rundt og banke på døre og vinduer i huset. Den 75-årige kvinde lå og sov i soveværelset, men det lykkedes at redde hende og hendes rollator ud gennem vinduet. Kvinden blev kørt på Vejle sygehus til observation for røgforgiftning.