Kvinde overfaldet i kælder

Seks opgange er blevet afspærret i boligkomplekset på Snerlevej i Kolding. En 27-årig kvinde blev kl. 14.26 tirsdag overfaldet ved sit kælderrum. Området blev afspærret for at sikre spor.

Kvinden blev kørt på sygehuset efter overfaldet. Hun er ikke i livsfare, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Politiet var den første times tid meget fåmælte med, hvad der er sket.

Ved 17-tiden havde politiet endnu ikke fået noget brugbart signalement af overfaldsmanden.

Der er ikke tegn på, at der har været forsøgt voldtægt. Gerningsmanden overfaldt kvinden, da hun var ved at sætte nogle ting ind i sit kælderrum. Røveren fik udleveret kvindens penge. Vicepolitiinspektør Verner Pedersen, leder af lokalpolitiet i Kolding, kan ikke sige, hvor stort beløb røveren fik.