Kvinde overså vigepligt

To kvinder fik fredag et ubehageligt møde i morgentrafikken. En 45-årig kvinde glemte sin ubetingede vigepligt i et kryds i Hejnsvig ved Billund. Det gik ud over en 33-årige, der rullede rundt med sin bil, da hun forsøgte at undvige et sammenstød.

Ulykken skete i krydset Refshøjvej-Søgårdsvej ved seks-tiden.

Den 33-årige kvinde strejfede kun den 45-åriges bil, men hun mistede herredømmet over sin bil, da hun forsøgte at undvige.

Bilen rullede rundt, og hun måtte have hjælp af brandvæsenet til at komme ud af bilen, da den var slået skæv.

Kvinden blev indlagt på sygehuset i Esbjerg.