Kvinde som ny kommunaldirektør

Kolding Kommune har ansat den 42-årige Rikke Vestergaard i stillingen som kommunaldirektør. Hun afløser den omdiskueterede Ingemann Olsen, som forlod posten i april.

Rikke vestergaard har en kandidatgrad i økonomi - og en mastergrad i ledelse.

Hun har været ansat i kommunen i ti år, hvor hun har gjort lynkarriere. Bl.a. som økonomidirektør siden 2006.

Det blev således hende, der tog fat om at få sammenkørt økonomien og de administrative kulturer og systemer efter kommunesammenlægningen den 1. januar 2007, noterer kommunen.

Overblik og masser af humor

Hun karakteriseres som en meget kompetent økonom med store evner til at træffe beslutninger. Hun har et stort overblik og masser af humor, lyder skudsmålet endvidere fra kolleger, der har arbejdet sammen med Rikke Vestergaard.

Kommunen har lavet eet videointerview med den nye kommunaldirektør  og et portræt. De kan ses på kommunens hjemmeside.