TV der bevæger dig

Kvinde uddelte tæsk og truede med voldtægt og drab

Den 28-årige kvinde skal fire måneder i fængsel for vold og grove trusler.

En 28-årig kvinde er i dag blevet dømt for vold mod sin overbo og for grove trusler mod sine to kusiner.

Onsdag er en 28-årig kvinde fra Tinglev dømt for vold mod sin overbo og grove trusler mod sine to kusiner. Kvinden blev idømt fire måneders fængsel. 

Overboen og den 28-årige kvinde havde drukket, og ifølge tiltalte selv kom de op at skændes på grund af en smadret lampe. Det fortæller Lars Viereck, senioranklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. Her tog kvinden kvælertag på overboen og gav hende flere knytnæve slag i ansigtet. 

Den 28-årige kvinde blev også dømt for at true sine to kusiner på henholdsvis 17 og 23. 

- Hun blev dømt for at sende beskeder til dem på Messenger via hendes mands profil på Facebook. Hun skrev, at hun ville voldtage dem og slå dem ihjel ligesom deres søster, som blev slået ihjel. Derfor er der også tale om grove trusler, som har påvirket kusinerne meget, siger Lars Viereck til TV SYD. 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden