To kvinder forulempet i solcenter

Fredag aften blev to kvinder antastet af en mand i et solcenter i Bramming. Politiet leder nu efter vidner.

Syd- og Sønderjyllands Politi leder efter vidner til to episoder, der fandt sted fredag aften mellem klokken 19 og 20 i Meddo Solcenter i Storegade 35C i Bramming.

Her blev to kvinder ved to forskellige episoder forulempet af en ukendt mand.

Manden var muligvis kørende i en lille, sort personbil af ukendt mærke. Bilen blev kort før klokken 19 set kørende gennem Bramming med nedrullede vinduer og med høj musik.

Signalement af manden:

  • dansk af udseende og taler den lokale dialekt
  • 25 – 30 år
  • 175-180 cm høj og almindelig til let kraftig af bygning
  • solbrun med tatoveringer på en eller begge arme
  • kort blond hår samt skægstubbe/trimmet skæg
  • blå øjne
  • han bar en lys t-shirt og mørke bukser eller shorts

Hvis du ved, hvem manden er, eller har set den sorte bil, kan du kontakte poltiet på telefon 1-1-4.