Kvinderne i børnenes hovedstad Billund føder færrest børn

Kun i fire ud af tretten kommuner i Syd- og Sønderjylland føder kvinderne flere end to børn. I Hedensted fødes flest børn - færrest i Billund.

Det er egentligt meget simpelt; hvis vi skal være flere syd- og sønderjyder i fremtiden, kræver det, at kvinderne i gennemsnit får mere end to børn. Det halter det imidlertid meget med, viser de seneste tal fra Danmarks Stastitik.

Kun i fire ud af tretten syd- og sønderjyske kommuner kan kvinderne leve op til det krav.  

I Hedensted fødes der flest børn pr kvinde, nemlig 2,148. I børnenes hovedstad, Billund, fødes der færrest børn, idet hver kvinde bidrager med mere end 1,647 barn i snit. Og det på trods af, at kommunen er hjemsted for både Legoland, Lego og Lalandia.

Billund ligger en anelse under landsgennemsnittet på 1,691.

Top-4

  1. Hedensted (2,148 barn pr. kvinde)
  2. Tønder (2,078)
  3. Vejen (2,047)
  4. Varde (2,006)

Bund-4

  1. Billund (1,647 barn pr. kvinde)
  2. Haderslev (1,679)
  3. Fredericia (1,769)
  4. Esbjerg (1,793)

 

Fertilitet i Syd- og Sønderjyllandjylland

  1. Hedensted (2,148 barn pr. kvinde)
  2. Tønder (2,078)
  3. Vejen (2,047)
  4. Varde (2,006)
  5. Vejle (1,906)
  6. Aabenraa (1,868)
  7. Horsens (1,829)
  8. Kolding (1,805)
  9. Sønderborg (1,801)
  10. Esbjerg (1,793)
  11. Fredericia (1,769)
  12. Haderslev (1,679)
  13. Billund (1,647)
Syd- og Sønderlylland (1,838)

 

Der offentliggøres ikke tal for fertilitet for Fanø Kommune, da datagrundlaget er for småt.

På verdensplan er tallene helt anderledes høje. På trods af faldende fertilitet globalt regner man med, at verdens befolkning vil stige med én milliard hvert årti frem til 2050. 2010 var der ca syv mia. mennesker på kloden, mens der i 2050 er 11 mia. Fertiliteten var i 2008 på 2,5 generelt. I-landene havde et tal på 1,8, mens tallet for u-landene er 2,7.