TV der bevæger dig

Kvindesvømning hitter

00:42

Fredericia Svømmehal har succes med kvindesvømning. Foto: Sandra Rask Petersen, TV SYD

1 af 2

Flere svømmehaller i TV SYDs sendeområde har indført særlige åbningstider for kvinder.

I Fredericia, Sønderborg og flere andre byer er der succes for særlige svømmehold kun for kvinder. Tilbuddet er for alle kvinder. Men håbet er også, at mange indvandrerkvinder tager imod tilbuddet.

Hvis man tager særlige hensyn, så kan det lykkes at give alle muligheden for at svømme. Det har man erfaret i Fredericia Svømmehal, som lægger hus til kvindesvømning. Det er motionsforeningen Sønder/Korskær, der står bag. De lejer svømmehallen.

- Mange kvinder med 2.etniske baggrund vil gerne i svømmehal, men da de er muslimer, har de problemer med at bade offentligt, fortæller formand for motionsforeningen Sønder/Korskær, Louise Charlotte Bang Gyldenkrone, til TV SYD.

Foreningen begyndte med at arrangere kvindesvømning i 2011. Der er svømning 10 fredage om året fra 20-22. Der er cirka 50-60 kvinder hver gang, så det betegner foreningen som en succes. Der kommer både kvinder fra Vejle, Middelfart og asylcentret i Fredericia og Jelling.

- Det giver kvinderne velvære at komme ned i varmt vand. Mange af kvinderne med en anden etnisk baggrund har ikke et arbejde, så det er samtidig en god og billig aktivitet for dem, siger Louise Charlotte Bang Gyldenkrone.

For at skabe størst mulig tryghed, er der kun kvindelige livreddere, og fællesarealer bliver afskærmet.

Der er kvindesvømning i blandt andet Fredericia, Sønderborg og Haderslev. I Tønder har man haft forespørgsler, men har endnu ikke fundet penge til den rette afskærmning.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden