TV der bevæger dig

Læge: Anders Tesgaard er indlagt på statens bedste hospital

Foto: Kim Gram, TV SYD

Den ekstreme cykelrytter Anders Tesgaard er blevet opereret i flere timer. Hans tilstand er stadig kritisk.

Det hospital, hvor Anders Tesgaard i går aftes, amerikansk tid, blev fløjet til i helikopter og indlagt, er statens bedste hospital. Det fortæller Jacob Kanstrup, læge, som kører med det danske team for rytteren Henning Larsen. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi hørte om det via internettet i går aftes, og jeg har brugt en del af natten om at læse op om hospitalet. Det er den allerbedste lægelige behandling i staten. Det er et universitetshospital og de har statens største traumecenter. Det betyder, at de har de bedste specialister og det er det rigtige sted, han er kommet til, fortæller Jacob Kanstrup fra følgebilen til Henning Larsen.

Henning Larsen og hans hold har netop passeret det sted, hvor Anders Tesgaard var involveret i ulykken, og Jacob Kanstrup beskriver vejen som stærkt trafikeret med især mange lastbiler. Selve vejtypen er ikke blandt de mest trafikerede i USA, men Jacob Kanstrup sammenligner vejen med en dansk motorvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden