TV der bevæger dig

Lærlinge skal sikres praktikpladser

00:39

Aftalen blev underskrevet fredag morgen af repræsentanter for erhverv, skoler og kommunen.

1 af 2

Unge i erhvervsuddannelse i Fredericia skal sikres praktikpladser, så de kan gennemføre deres uddannelser.

Dansk Byggeri, Fredericia Håndværker og Industriforening, EUC Lillebælt og Fredericia Kommune indgik fredag morgen en partnerskabsaftale, der forpligter partnerne til en samordnet indsats for at få lærlinge i praktik.

I Sydjylland er der lignende aftaler i Varde, Vejen og Vejle.

 

Det centrale i aftalerne er:

At sikre byggebranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft nu og i årene fremover.

At sikre, at unge med interesse og evner for en uddannelse inden for
byggebranchen får mulighed for at gennemføre det ønskede
uddannelsesforløb og opnå praktikplads.

At begrænse frafaldet på ungdomsuddannelserne.

At øge indsatsen for at flere ledige kan finde beskæftigelse inden for
branchen ? det gælder såvel faglærte som ufaglærte. I den forbindelse
skal ufaglærte vejledes om og opfordres til at påbegynde en uddannelse.

At styrke den generelle information til folkeskolens elever om branchens uddannelses- og jobmuligheder ? herunder også at øge fokus på de mere håndværksmæssige fagområder.

 

Efter underskrivelsen af aftalen blev 250 elever fra folkeskolens ældste klasser sendt i busser til Aalborg for at overvære DM i Skillls. Her kæmper flere hundrede unge i erhvervsuddannelser om at blive kåret som landets bedste inden for deres fag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden