Lå fem timer på is

En 69-årig mand faldt i nat i voldgraven i Fredericia. Her lå han i fem timer. Reddet af termodragt.

Han kom kørende på cykel ved 02-tiden natten til i dag tirsdag, da han af ukendte årsager styrtede i voldgraven på stykket mellem Nørre Port og Bülowsvej i Fredericia. Først kl. 07 blev han fundet. Fem timer senere, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Reddet af termodragt

Til alt held var den uheldige cyklist iført en varm termokedeldragt. Så selvom manden var noget underafkølet, havde timerne ude på isen i nattefrosten ikke gjort større skade.
Den 69-årige blev kørt til skadestuen i Kolding til observation og behandling for rygsmerter og en blødende næse.