TV der bevæger dig

Labradorhunden Tina forlod tog for at lede efter sin ejer

Tæven Tina forlod toget til Kiel for at lede efter sin kvindelige ejer. Foto: Flensborg Politi

Et toiletbesøg på en togtur til Kiel førte mandag aften til en af de mere specielle eftersøgninger af ejeren til en hunhund.

Det begyndte med en herreløs hund på banegården, men endte som en lykkelig familiesammenføring.

Klokken 22.30 mandag var toget mod Kiel klar til at køre fra Neumünster. Men der stod en herreløs hund uden ejer på banegården. Derfor tog tysk politi hunden i varetægt, og begyndte at ringe rundt for at finde ejeren. Uden held.

Men efter 20 minutter ringede en medarbejder fra Deutsche Bahn til politiet. Hun stod med en fortvivlet kvinde, der manglede sin hund. Pludselig gav hele historien mening, skriver Flensborg Politi i en pressemeddelelse.

Tæven var tydeligvis begyndt at savne sin ejer. For den steg af toget i Neumünster – og begyndte at lede.

Flensborg Politi 

På togturen fra Hamborg til Kiel gik hundens ejer på toilet. Men efter toiletbesøget kom hun til at gå den forkerte vej gennem toget, og da hun kom tilbage til sin plads var hunden forsvundet.

Tæven var tydeligvis begyndt at savne sin ejer. For den steg af toget i Neumünster – og begyndte at lede.

Klokken 23.30 blev Tina og hendes ejer genforenet. Ifølge tysk politi havde Tina haft det godt – hunden var blevet fodret med bananer og ost. 

Læs også Sønderjyde druknet i Mexico

Læs også Tyveknægte tømmer sygehus for værdier

  Foto: Flensborg Politi

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden