Læge: Søvnmangel er som alvorlig promillekørsel

Læge Charlotte Bøving fra Varde fortæller, hvad der sker med kroppen under ekstremsport.

Når man som Anders Tesgaard har kørt 4.200 kilometer på cykel næsten uden søvn, sker der voldsomme ting med kroppen.

- Man bliver ekstrem presset, udmattet og træt, og det er svært at holde fokus på andet, end at træde pedalerne rundt. Og det kan jo være en af grundene til, at det er gået galt, siger læge Charlotte Bøving, der er læge i Varde og selv dyrker ekstremsport.

- Vores evner til at opfatte ting omkring os bliver alvorligt svækket, fortæller Charlotte Bøving, der er læge i Varde og selv dyrker ekstremsport.

- Man kan sammenligne det med alvorlig promillekørsel, så derfor er det ekstremt vigtigt, at der nogen omkring personen til at tage beslutningerne for ham, tilføjer hun.

Anders Tesgaard har fået kraniebrud og er blevet lagt i kunstigt koma.

- Kraniebrud er altid alvorligt og potentielt livstruende, siger hun til TV SYD.

Se hende forklare omstændighederne omkring søvnmangel her. (Varighed: 1:03 min)