TV der bevæger dig

Lægebil - nu med læge døgnet rundt

Lægebilen i Sønderborg har hidtil kun haft læge med i dagtimerne. Men fra 15.juni vil akutbilen have læge med døgnet rundt. Det har regionsrådet vedtaget i dag.

Hidtil har akutbilen været bemandet med en specialuddannet redder - en paramediciner - fra kl. 18 til 7.30. Efter dagens vedtagelse vil der fremover være både en speciallæge og en paramediciner i akutbilen.

Opgraderingen betyder også, at Sygehus Sønderjylland kan styrke indsatsen overfor kritisk syge patienter, der skal transporteres mellem sygehusene. De kan nemlig ledsages af speciallægen fra akutbilen.

Win-win situiation

- Det en en win-win-situation for alle parter, siger Thyge Nielsen (V), der er formand for Akut- og Ø-udvalget i Region Syddanmark. På den måde får vi både hævet kvaliteten i de liggende transporter og samtidig forbedret den præhospitale indsats.

Bilen dækker hele Als og tager af og til også turen til området syd for Aabenraa. Den kører typisk ud til mennesker, der har været involveret i et trafikulykke eller har fået hjertestop eller andre livstruende tilstande.

26 mio. kr. om året

Sygehus Sønderjylland finansierer selv udvidelsen på akutlægebilen, der kommer til at koste ca. 2,6 mio. kroner om året. En stor del finansieres ved, at anæstesilægen, der er ombord i akutlægebilen, deltager i liggende transporter af kritisk syge patienter, der skal til et andet hospital.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden