Lægemangel breder sig

Manglen på privatpraktiserende læger breder sig nu også til de større byer.

Både i Horsens og Esbjerg mangler der privatpraktiserende læger.

I Esbjerg har Region Syddanmark været nødt til at oprette en regionsklinik med vikarierende læger, og en fjerdedel af de omkring 40 praktiserende læger i Esbjergområdet har meddelt, at de vil gå på pension inden for kort tid - i år eller næste år.

quote

Aldersfordelingen er meget skæv. 30 procent af lægerne er over 60 år.

Jørgen Skadborg, Formand, PLO, Region Syddanmark

- Aldersfordelingen er meget skæv. 30 procent af lægerne er over 60 år, siger formanden for de praktiserende læger, PLO, i Region Syddanmark, Jørgen Skadborg, til TV SYD.

Derfor udgiver de praktiserende lægers organisation nu 28 forskellige forslag der skal gøre det mere attraktivt at være privatpraktiserende læge

Blandt PLO’s forslag er, at læger går sammen om at deles om lønudbetaling og andre administrative opgaver. Samtidig skal det udbredes, at der skal ansættes mere personale i klinikkerne. Herunder fysioterapeuter, sygeplejersker og bioanalytikere. På den måde kan lægerne fokusere på de fagligt tungeste opgaver.

Du kan se hele PLOs udspil her i PDF’en.