TV der bevæger dig

Lægesag trækker ud

Jens Enevoldsens praksis udefra. Arkivfoto

Læge anklages for at have ladt sine patienter i stikken. Han afviser at have gjort noget forkert

Region Syddanmarks diciplinærsag mod praktiserende læge i Esbjerg, Jens Enevoldsen, er endnu ikke afgjort. Tirsdag var lægen på dagsordenen på et ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde i regionens praksisafdeling, men der blev ikke sat noget punktum.

- Det er en personsag og nu skal lægen have lejlighed til at udtale sig om sin version af sagen, før den kan afgøres. Det siger souchef Tine Canvin i regionens praksisafdeling til TV SYD.

Sagen drejer sig om hvorvidt lægen overtrådte overenskomsten, da han den 28. februar meldte sig syg uden at tage sig forsvarligt af sine mange patienter. Det mener regionen, mens læge Jens Enevoldsen tidligere har sagt til TV Syd, at han handlede forsvarligt, da han havde sørget for en lægelig bagstopper til sine patienter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden