TV der bevæger dig

Lægesekretær: Jeg bliver kaldt smatso på arbejde

00:43

Annelise, Line og Katrine sidder i frontlinjen på deres job, og de oplever alle, at tonen fra frustrerede borgere bliver for hård. Video: Bárður Michaelsen, TV SYD

Annelise, Line og Katrine sidder i frontlinjen på deres job. De arbejder alle med stressede og pressede borgere.

Annelise, Lægesekretær, Akutafdelingen Kolding Sygehus

32 år har Annelise været på Kolding Sygehus, og til hverdag finder man hende bag receptionsskranken på Akutafdelingen på Kolding Sygehus. Hun er den første patienterne møder, når de kommer ind ad døren.

01:47

Nogle fortryder deres opførsel.

Luk video

- Jeg er blevet kaldt en led kælling og en smatso, og de kan jo kalde en rigtig meget, siger Annelise. Med årene er det blevet lettere for hende at ryste episoderne af sig, men sådan har det ikke altid været.

Jeg er blevet kaldt en led kælling og en smatso, og de kan jo kalde en rigtig meget.

Annelise, lægesekretær

- Det gør noget ved en, man bliver en lille smule usikker. Med tiden lærer man at tackle tingene, men i mine unge år var det noget, som kunne påvirke mig, når jeg gik hjem fra arbejde, fortæller lægesekretæren.

Læs også Nyansatte skal lære at håndtere trusler

Offentligt ansatte får ofte skæld ud. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

Katrine, Beskæftigelsesrådgiver, Jobcenter Esbjerg

I 2013 startede Katrine i Uddannelseshuset i Esbjerg. Her er hun med til at hjælpe unge under 30 år i arbejde.

- Jeg er blevet kaldt kælling og mødt med: ”Du fatter ikke en skid, jeg kommer og smadrer dig, jeg ved, hvor din familie bor”, siger Katrine. Det skifter i perioder, hvor ofte det sker.  Nogle gange er det en gang om ugen, nogle gange mere eller mindre.

Jeg bliver usikker og tænker, ved de måske virkelig, hvor jeg bor?

Katrine, beskæftigelsesrådgiver

- De borgere, som jeg møder er dybt frustrerede over systemet og over, at jeg ikke bare kan give dem nogle penge. Det er den frustration, som kommer til udtryk, når de kalder mig for en dum kælling, forklarer hun. Katrine har fuld forståelse for borgernes frustrationer, men ikke altid hvordan de reagerer.

- Når de siger, at de kommer og smadrer mig og ved, hvor min familie bor, så rammer det mig, for jeg er bare et menneske. Jeg bliver usikker og tænker, ved de måske virkelig, hvor jeg bor?, siger Katrine.

Offentligt ansatte får ofte skæld ud. Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD

Line, Sygeplejerske, Skadestuen Kolding Sygehus

I tre år har Line været sygeplejerske på skadestuen, og flere af de første episoder, som hun oplevede, står stadig klart.  

- En mand, vi havde anmeldt til politiet for at have våben på sig, kom tilbage til receptionen, truede vores sekretær og krævede at få vores fulde navne. Det var en rigtig ubehagelig episode, fortæller Line.  Trusler som den, er en af grundene til at flere på sygehuset ikke længere har deres efternavn på navneskiltet.

På nattevagter er det mere reglen, end undtagelsen, at der er episoder, hvor patienter eller pårørende råber og skælder ud.

Noget af det, som jeg er blevet kaldt, er fede møgkælling, luder, smatso.

Line, sygeplejerske

- Noget af det, som jeg er blevet kaldt, er fede møgkælling, luder, smatso, siger Line.

Hun har lært, at skubbe det til side, men er der flere episoder i løbet af en enkelt weekend, så kan det være svært, at få det helt ud af systemet.

- Man synes bare, at man gør sit arbejde og gør alt, hvad man kan for at hjælpe. Så der kan det være vildt frustrerende og i slutningen af sådan en weekend, der påvirker det en, forklarer hun.  

Trusler er hverdag for mange offentligt ansatte

  • I 2017 var der 6487 anmeldelser af vold og trusler mod offentligt ansatte i Danmark – det svarer til 17 om dagen.
  • En medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra region Syddanmark viser, at cirka hver 10. medarbejder på Sygehus Lillebælt sidste år oplevede trusler om vold.

(Efter aftale med TV SYD fremstår kilderne kun med fornavn.)

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App