Lærer at føre valgkamp

I Grene Sogn ved Billund har kandidaterne til menighedsrådet været på kursus. De skal lære at føre valgkamp. TV SYD er med til kurset.

TV SYD og P4 Trekanten har aftalt at sætte fokus på årets valg til menighedsrådene. Det er mere end svært at få danskerne til at stemme til menighedsrådene. sidste gang - i 2008 - var stemmeprocenten rekord-lav: 15 pct.

Tre lister

I Grene skal der være kampvalg med tre opstillede lister. Og sognet har sagt ja til at være med i et forsøg, som skal skabe mere opmærksomhed om arbejdet i menighedsrådet.

To eksperter fra Syddansk Universitet skal lære de i atl 15 kandidater at promovere sig og markere sig præcist. Målet er at skabe større interesse for kandidaterne - og for menighedsrådets arbejde.

De to undervisere er lektor i strategisk kommunikation, lars Pynt Andersen, og institutleder ved Institut for Marketing & Management på SDU, Simon Torp.

To høringer

Valget til menighedsrådet finder sted den 13. november. Forinden har TV SYD og P4 Trekanten arrangeret to store høringer. Det er den 5. november og 12. november.