Lærere: Det er for let at blive student

Både lærere og rektorer mener, at eksamenskravene til studentereksamen er for lette.

På eksempelvis Tørring Gymnasium skal 20 elever fra 3. g kun til mundtlig eksamen i faget almen studieforberedelse.

Det har de forberedt sig på siden januar.

Johannes Grønager, der er rektor på gymnasiet, siger, at eleverne ikke oplever det arbejdspres og overblik, der kan komme ud af eksamenslæsning, og som ville forberede dem på at læse videre.

- Det er jo meningen, at en studentereksamen skal være både alment dannende og studieforberedende. Den studieforberedende del går de elever glip af, fordi de ikke oplever at fordybe sig i ét fag ad gangen op til en eksamen, siger han til Politiken.

Se mere i TV SYD Nyheder kl. 19.30.