Lærere får mere fleksible arbejdsforhold med ny aftale

Folkeskolelærerne i Tønder Kommune får mere felksible arbejdsforhold, når de møder ind på skolerne igen efter sommerferien.

Lige op til sommerferiens begynelse er der på skoleområdet i Tønder Kommune indgået en lokalaftale om lærernes arbejdstid. Aftalen er indgået mellem Tønder Kommune og Tønder Lærerkreds.

Aftalen giver bl.a. øget frihed for den enkelte lærer i forhold til placering af forberedelsestid samt en fast tidsramme for afvikling af lejrskoler.

Målsætningen er, at aftalen skal bidrage til et kvalitetsløft for eleverne og samtidig sikre medarbejderne gode vilkår for arbejdet i folkeskolen.

- Vi har i Tønder Kommune fokus på elevernes udbytte af skolegangen. Vi tror på, at denne aftale kan være med til at understøtte en positiv udvikling og et markant kvalitetsløft på området, siger Per Hansen, skolechef i Tønder Kommune.
 
Aftalen indebærer bl.a. øget frihed for den enkelte lærer i forhold til placering af forberedelsestid samt en fast tidsramme for afvikling af lejrskole.
 
Også formand for Tønder Lærerkreds, Henrik Jakobsen, glæder sig over aftalen.

- Det er et skridt i den rigtige retning og en understregning af den gensidige tillid, siger formanden.
 
I løbert af det kommende skoleår skal arbejdes med en ny aftale for skoleåret 2019/20. Her skal der være fokus på bl.a. den tid, der anvendes til øvrige opgaver, f.eks. forældremøder og skolefester.