Lærere i specialklasser meget mere syge

Folkeskolelærerne i specialklasserne på to skoler i Esbjerg har fået et enormt højt sygefravær siden skolestarten i august, skriver JyskeVestkysten.

De melder sig syge på stribe. Lærerne på to af de tre skoler med special- og centerklasser i Esbjerg kommune. Det gælder for de to skoler, der ligger i Esbjerg, mens sygefraværet på skolen i Ribe ligefrem er faldet lidt i samme tidsrum. nemlig fra august til oktober i år.

På Præstegårdskolen er kortidsfraværet steget fra 08, sygedage perioden sidste år til 4,6 sygedage pr. ansat for samme periode i år.

På Ådalsskolen er sygedagene steget fra 2 til til hele 17,3.

På Vittenbergskolen i Ribe er det faldet fra 2,7 til 2,4.

Hverken Esbjerg Kommunens skolechef, Henrik Schou, eller Jette Strebøl, skoleleder på Præstegårdskolen, hvor stigningen er på 452 procent, kan ifølge JydskeVestkysten komme med et bud på den enorme stigning.

Formanden for Esbjerg Lærerforening, Kenneth Nielsen, mener, at netop disse lærere, der har med specialklasseundervisning at gøre, er endnu mere udfordrede af manglende forberedelsestid.