Landbrugskonsulent: Høsten bedre end den plejer

Høsten er godt i gang - og den ser ud til at blive bedre end den plejer. Det siger både planteavlskonsulenter og landmænd.

Mange landmænd udnytter i disse dage det gode vejr til at komme i gang med høsten - og umiddelbart ser høsten ud til at blive rigtig god. Lige nu er det hovedsageligt afgrøder som vinterhvede og vinterbyg, der bliver høstet.

- Indtil videre ser høsten rigtig god ud mange steder, når det gælder vinterafgrøder, vurderer Poul Erik Nielsen, der er planteavlschef hos LandboSyd.

En af de landmænd der er godt i gang med høsten er Kaj Rasmussen fra Vejen. Han oplever også, at høsten givet et bedre udbytte, end den plejer.

- Indtil videre har vinterbyggen givet rigtig fint - og det ser lovende ud med de afgrøder, vi skal høste i den kommende tid. I dag høster vi frøgræs - og den ser altså ud til at give rigtig godt, siger han.

Hør i videoen planteavlschef ved LandboSyd, Poul Erik Nielsen, forklare, hvorfor høsten ser ud til at blive særlig god i år. (Varighed: 0:24)