Landbrugsminister: Der er ingen fare

Landbrugsminister Henrik Høegh mener, at det "virker uhyggeligt" med en mulig MRSA-smittefare i svinestaldene, men ser dog ingen fare i forbindelse med kampagnen "Åben svinestald".   

I Fødevarestyrelsen, hvor man laver retningslinjer til besøgsgårde, mener man fortsat godt at folk kan besøge gårdene uden fare for helbredet, og det forholder Landbrugs- og Fødevareminister Henrik Høegh sig til.
- Jeg forholder mig til at vores rådgiver på spørgsmålet siger, at der ingen risiko er, hvis man overholder de gældende hygiejne-regler ved et besøg, siger han til DR Sjælland.  

Ikke en sag man elsker

Han synes dog ikke det er en speciel rar bakterie at være ansvarshavende minister for.
- Det er ikke en sag man elsker som minister og det er en sag hvor man virkelig skal tænke sig godt om. For det virker uhyggeligt, det kan jeg godt se, siger Henrik Høegh der dog har fuldt lid til de retningslinjer Fødevarestyrelsen har udstukket.