Landdags-koalition fører stadig

SPD, De Grønne og det danske mindretal i SSV fører stadig i meningsmålingerne forud for landdagsvalget den 7. maj.

SPD fastholder sin føring i en aktuel meningsmåling, som Norddeutche Rundfunk (NDR) offentliggjorde ved middagstid torsdag. SPD står til atr få 33 pct. af stemmerne, mens CDU får 30 pct. Det er tre procentpoint flere end i den forrige måling fra NDR.

SSV ligger konstant på tre procent. Det danske mindretals parti er undtaget fra den tyske spærregrænse på fem procent.

De Grønne går lidt tilbage og ligger på 12 procent.

Sammenlagt står de tre regeringspartier til 48 procent. CDU, FDP og AfD står til 46 procent. AfD står til at få syv procent af stemmerne og kommer dermed i Landdagen

-I aften indleder SSV den sidste fase af valgkampen i Slesvig. Vi vil bruge hvert minut i de kommende uger på at overbevise folk om, at SSV har de rigtige koncepter og løsninger, der opfylder de udfordringer, vi står over for som land og som samfund, skriver partiets spidskandidat Lars Harms på partiets hjemmeside..
- SSW er det eneste parti, som kun findes i Slesvig-Holsten, og kun fører politik for Slesvig-Holsten. Vi er uafhængige, vi har et stærkt socialt kompas, og vi er tættere på borgerne, fortsætter han i en artikel, der har overskriften: Nu kommer SSV-effekten.