Landejendom brændt ned til grunden

En landejendom i Gørding er natten til torsdag brændt ned til grunden.

Natten til torsdag måtte Syd- og Sønderjyllands politi og brandvæsenet rykke ud til en brand i en nedlagt landejendom på Lourupvej i Gørding.

Ilden havde allerede godt fat, så der var ikke meget at stille op for brændvæsenet, og det er nu kun ydermurene, der står tilbage.

Det var gårdens stuehus, der brændte ned, men heldigvis kom ingen noget til. Syd- og Sønderjyllands Politi har været i kontakt med ejeren, der ikke selv bor i ejendommen. Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Torben Møller, torsdag morgen til TV SYD.

Til gengæld venter der husets tre lejere en grim overraskelse, når de kommer hjem fra juleferie. De tre lejere er nemlig østeuropæere, og er i disse dage hjemme på juleferie, og derfor stod ejendommen tom.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.