Landets største sten er nu samlet på landkort

90 kæmpesten ligger spredt i landet, og nu er de let at finde med hjælp fra et nyt landkort over stenene.

Røde, sorte, grå. De kan være alverdens farver. Nogle er små, andre er større, og nu er de allerstørste samlet på ét kort. Det er landets største sten, det handler om, og to af de 10 største ligger og sover i Syd- og Sønderjyllands område. 

quote

Alene i kraft af deres størrelse er de meget fascinerende.

Henrik Granat, geolog

Den femtestørste sten er Dybbølstenen, og den er 8,8 meter lang, 6,7 meter bred, 2,7 meter høj og så vejer den 225 tons.

Næsten lige efter den kommer den sydjyske sten, der bor i Tirslund. Tirslundstenen, der ligger på en syvendeplads over landets største sten. Den er 5,1 meter lang og det samme bred, så er den 4 meter høj og vejer 147 tons. 

Kæmpesten

En sten skal minimum være fire meter eller mere på sin længste led for at blive betragtet som kæmpesten.

- Vi vil gerne vise danskerne, at der findes en mulighed for at tage ud og se de her sten, fordi vi synes, de er sjove. Alene i kraft af deres størrelse er de meget fascinerende, siger Henrik Granat til DR. Han er en af de geologer, der har været med til at lave landkortet over fortidens kæmper. 

Det er De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, også kaldt Geus, der har plottet landets kæmpesten ind på et kort. Over hele landet ligger 90 kæmpesten spredt, og i Syd- og Sønderjyllands område samler vi på i alt otte af dem.

Kæmpestenen er stumper fra fortiden, der nu let kan findes ved hjælp fra kortet her.

Syd- og Sønderjyllands kæmpesten

- Grønmarksstenen
- Dybbølstenen 
- Kæmpestenen ved Feldsted
- Tirslundstenen
- Havrum Søsten
- Kæmpestenen i Hedensted
- Ståsten
- Årøstenen