Ung mand død efter frontalt sammenstød på landevej

En 21-årig ung mand er død efter et frontalt sammenstød på Sønder Løgum Landevej syd for Tønder. Opdatering: Vejen er nu igen farbar.

Opdatering: Sønder Løgum Landevej er igen farbar efter ulykken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Klokken 8 onsdag morgen kørte to biler sammen på Sønder Løgum Landevej - rute 11 - syd for Tønder frontalt sammen.

En 21-årig ung mand fra Tinglev blev erklæret død på stedet af en læge.

Den anden fører, en 29-årig dansk statsborger, der er bosiddende i Tyskland, blev alvorligt kvæstet og fløjet med helikopter til Odense Universitetshospital.

De pårørende til de to personer er underrettet.

Politi og redningsberedskab er stadigvæk på stedet, og vejen er spærret som følge af ulykken.

 

Sønder Løgum Landevej syd for Tønder var onsdag formiddag spærret for trafik efter to biler kørte frontalt sammen.
Sønder Løgum Landevej syd for Tønder var onsdag formiddag spærret for trafik efter to biler kørte frontalt sammen.
Foto: LocalEyes

Politiet opfordrer til, at man finder en anden rute. Man kan køre fra ved Udbjerg og ad rute 8, Flensborg Landevej.

Oprydningen forventes overstået klokken 11. 

KLIK og se mere tv på localeyes.dk

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.