Landmænd: Det er ikke os, der forurener drikkevandet

Landboformand vil se beviser på, at det er landbrugets skyld, man finder rester af sprøjtemidler i vandboringer.

Landbruget tager nu til genmæle mod de kræfter, der vil have mere regulering og kontrol af landbruget og brugen af sprøjtemidler.

- Jeg vil gerne se beviser for, at de midler, landbruget bruger i dag, også er dem, man finder rester af i de vandboringer, der er problemer med. Det hører også med til historien, at de rester af sprøjtemidler, som nogle steder findes i drikkevandet, optræder i så bittesmå mængder, at man skal drikke flere tusinde liter vand om dagen, før det skader mennesket, siger formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening

Thomas Hansen.

- I øvrigt er det mærkeligt, at man altid forventer at kunne hente 100 procent rent drikkevand ude under landbrugsjorden og ikke i nærheden af byer og industriområder, siger Thomas Hansen.