Landmænd fortsætter kampen mod randzoner

Lørdag trådte loven om dyrkningsfri zoner langs vandløb i kraft. Landmændene har protesteret mod loven, og de vil fortsætte kampen.

Landmændene skal opmåle en zone på ti meter på hver side af alle vandløb på deres ejendomme. Zonerne skal være dyrkningsfri, så gødningsstoffer og sprøjtegift ikke bliver skyllet ned i vandløbene.

Viceformand i landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, Henrik Frandsen, Skærbæk, mener ikke, at randzonerne får miljømæssig effekt.

- Hvis man brugte randzonerne rigtigt i den rigtige bredde ved de rigtige vandløb, kunne man opnå den samme miljøeffekt med 17.000 hektar i stedet for 50.000 hektar, mener han.

Protestgruppen Bæredygtigt Landbrug har bekæmpet randzonerne med de hårdeste ord, og gruppen vil fortsætte modstanden, selv om loven er trådt i kraft.

- Vi har nok tabt første sær, men vi giver ikke op, siger næstformand Peter Rosendal, Jordrup.

Gruppen vil ikke opfordre til en kollektiv boykot af randzonerne, men overlade afgørelse til den enkelte landmand.

Landbrugets hovedorganisation, Landbrug og fødevarer, advarer mod en boykot. Det kan føre til, at EU-støtten til den enkelte landmand ophører.

Landmændene får økonomisk kompensation på 2.100 kroner pr. hektar og kan beholde EU-støtten på 2.200 kroner pr. hektar om året.

Alligevel vil både Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug sagsøge staten for overgreb mod ejendomsretten.