Landmænd: Her går det godt

Landmænd har det godt for tiden. Det viser de første landsdækkende beregninger, som Videncentret for Landbrug har foretaget på baggrund af 765 regnskaber for 2011.

Det er godt at være landmand.
I 2011 fik en gennemsnitslandmand et driftsresultat, der var 330.000 bedre end året før.

- Det er en markant forbedring af økonomien i landbruget. Vi ser fremgang i varierende grad inden for næsten alle de store driftsgrene. Det gælder både planteproduktion, slagtesvineproduktion og kvægbrug, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef på Videncentret, til Ritzau.

Baggrunden for de gode regnskabet er, at ikke alene har landmændene produceret mere, men de har også fået højere priser for deres produkter.