Landmænd i kø for at blive økologisk

Køleskabene rundt i de små hjem bugner af økologisk ost og mælk som aldrig før. Forbruget af økologiske madvarer bare stiger og stiger.

Derfor står massevis af syd- og sønderjyske landmænd bogstaveligt talt i kø for at få vurderet, om de kan lægge om til økologisk drift.

I TV SYD søndag kan du møde en af dem, der overvejer at lægge om - nemlig Esben Lauridsen fra Skovby ved Haderslev.

Mængden af økologisk mælk sætter lige nu danmarks-rekord og Esben Lauridsen ku godt tænke sig at være med

Hos nogle landmænd koster det op til 2-3 millioner kroner at lægge om.
For Esben Lauridsen vil det tage to år fra han laver de nye investeringer til han kan kalde sig økolog og indkassere højere mælkepriser - det vil sige 50 øre mere pr liter - så der er lidt at tænke over.

Lige nu er der alene i TV SYDs område 77 landmænd der vurderer at lægge om til økologi.