Landmænd kan komme i knibe

Konkursen i Tønder Bank kan nemlig føre til krak i flere virksomheder i Sønderjylland. Det går især ud over en række store landbrug, som Tønder Bank i årevis har holdt hånden over.

Usikkerheden blandt sønderjyske landmænd breder sig derfor efter krakket i Tønder Bank.

Formanden for Sønderjysk Landboforening Christian S. Lund,

siger til TV SYD, at der helt klar vil komme situationer, hvor der skal afhandles på gårde når Sydbank overtager.

- Der vil ske en nedskrivning af gælden på nogle ejendomme og der skal nye ejere ind, siger Christian S. Lund.

Finanstilsynet har konstateret, at Tønder Bank gav erhvervskunder lang snor.

Banken gav nye driftskreditter til landbrug, der år efter år gav million-underskud.

Banken havde ifølge finanstilsynet ikke sikkerhed for lån på mere end 300.000 millioner kroner, da den krakkede, og det beløb er ifølge Sydbank endda lavt sat.