Landmænd kan også få depressioner

Haderslev Kommune og Sønderjysk Landboforening vil forebygge angst og depressioner blandt landmænd.

Det er svært at tale om, at man lider af angst eller drepressioner - også for landmænd.
Det siger landmand Jette Jacobsen.

Hun er bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening og formand for ?Land og Liv?, der beskæftiger sig med de mere bløde sider af livet som landmand.

- Det er vanskelige emner, som er svære at få hul på, siger Jette Jacobsen. Hun har erfaring for, at når emnet kommer på bordet, så vælter det lige pludseligt ud af skabet.
- Jeg oplever ofte, at mange gerne vil tale på vegne af deres ven eller veninde, men at det i virkeligheden handler om dem selv, siger Jette Jacobsen.

Sønderjysk Landboforening inviterer nu landmænd til et møde om angst og depression.