TV der bevæger dig

Landmænd sætter konens pension over styr

Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Syd- og sønderjyske landmænd er hårdt ramt af den krise, der hærger landbruget. Søg hjælp eller luk og sluk!, siger brancheorganisationer.

00:44 Luk video

Medlemmer af brancheorganisationerne Danske Svineproducenter og Danske Mælkeproducenter får onsdag en mail med opfordringen: Søg hjælp eller luk og sluk.

- Det er især vores nyere medlemmer, der er rigtig hårdt ramt af krisen, siger Bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter Claus Jørgensen onsdag til TV SYD. Han har drevet svinebedrift i Tinglev i 21 år, og er derfor ikke nær så hårdt ramt af krisen, som sine yngre kollegaer.

- Vi opfordrer til, at man får al den hjælp man kan, siger Claus Jørgensen.

De to brancheorganisationer har under krisen oftere og oftere oplevet, at medlemmer ikke blot belåner bedriften, men også får familiemedlemmer til at stille kaution.

- Vi har sendt mailen ud, fordi vi er i en alvorlig krisesituation, siger formand i Danske Mælkeproducenter, Kjartan Poulsen til TV SYD.

- Vores advokater og rådgivere fortæller at mange af vores medlemmer ikke er klar over reglerne, når de taler med banken. Vi har oplevet at folk sætter konens pension over styr, fortæller Kjartan Poulsen.

Niels Schmidt har en mælkeproduktion med 110 køer i Branderup og oplever krisen på nært hold. 90% af mælkeproducenterne kører med underskud, og Niels Schmidt er ingen undtagelse. - Det er som at stå på afgrundens rand, siger han onsdag til TV SYD.

Danske Mælkeproducenter oplyser at omkring 10% af deres medlemmer er konkurstruede.

Niels Schmidt fra Vellerup ved Agerskov er en af de landmænd, der har underskud måned efter måned. (Var.. 0.44min.)

00:44 Luk video

Hustruen Birthe Schmidt: - Det går ud over vores parforhold. (Var.: 0.44)

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden