Landmænd snakker krise til nytårskur

Over 1000 landmænd, som er samlet til nytårskur i Agerskov, har mange problemer at tale om. Ikke mindst mælkeproducenterne har en meget svær krise, og mange producerer med underskud i tusindkroners-klassen hver dag.

En af dem er Johannes Jensen fra Simmersted, som TV SYD har besøgt i dag.

Lige før jul fik han en kedelig gave fra Arla: Mejerigigangen meldte ud, at kilo-prisen på mælk fra i dag sættes ned med 18,8 øre.

- Hvis det ikke bliver bedre, så skal vi ingen køer have, siger han til TV SYD. Og det vil så brede sig til resten af samfundet. Min elektriker, min smed og min mekaniker ? alle de folk, der ellers er beskæftiget ? de må jo finde noget andet at give sig til.

Ifølge Sønderjysk Landboforening skyldes prisfaldet blandt andet, at Kina ikke længere importerer mælkepulver, Ruslands importforbud og ændringer i EUs kvoteregler.

Johannes Jensen oplyser til TV SYD, at han mister 5.500 kr. om dagen, når mælkepriserne er så lave som nu.

Se hele indslaget med Johannes Jensen her (Varighed: 1:45)