Landmænd sponserer fodboldhold

Måske kan man kalde forboldklubben BNS i Sundeved for et bondehold? I hvert tilfælde er holdet nu sponseret af bl.a. otte landmænd.

Formanden for fusions-klubbens sponsorudvalg, Per Schubert, har villet modbevise en påstand på en konference for et år: At det er hundrede gange nemmere at få håndværkere til at støtte en lokal sportsklub  end at få landmænd til det.

Nye trøjer

Per Schubert er medejer af Elkær Maskinstation. Og for ham lå det lige til højrebenet at sparke til påstanden om, at landmænd holder sponsorpengene i lommen. Inden længe fik han samlet ni sponsorer til fodboldklubbens 37 nye trøjer ? der bærer sloganet: ?Vi vil Landbruget?.

- Landbruget betyder meget for aktiviteterne og erhvervslivet i lokalområdet, men i landbruget ved vi også, hvor meget vi er afhænge af det omgivende samfund. Lidt goodwill er det eneste, sponsorerne får ud af det, og det har været nok til at få dem på banen, siger en glad Per Schubert.

Fusionsklub

De ni sponsorer af klubtrøjer er: Snogbækgaard I/S, Rehhoff I/S, Bækgaard I/S, Ballegård Consult ApS., Cosmusgaard, Maskinfællesskabet CF 2000, Bjerggård, Brdr. Ewers A/S og Elkær Maskinstation I/S.
Fodboldklubben BNS er et samarbejde mellem fodboldafdelingerne i Blans UI, Nybøl IF og Sundeved Fodboldklub.