TV der bevæger dig

Landmand halverer brug af antibiotika

En landmand ved Sønderborg har nedbragt brugen af antibiotika med næsten 50 procent.

Landmændene bruger mindre antibiotika end tidligere. En landmand ved Sønderborg har næsten halveret forbruget de seneste år.

Landmændene har de seneste år nedbragt brugen af antibiotika betragteligt. Fra 2014 til 2015 er forbruget i landbruget faldet med cirka 5%. Men det kan lade sig gøre at får forbruget endnu længere ned. En svineproducent ved Sønderborg har næsten halvveret sit forbrug de sidste to år.

- Vi har haft stor fokus på at gennemføre nogle omfattende vaccinationsprogrammer. Og ikke mindst har vi gjort meget ud af at højne kvaliteten af de dyr, der kommer ind i besætningen på den sundhedsmæssige front, siger Torben Lei til TV SYD.

Torben Lei, der har en besætning med smågrise, er bruger nu hjemmeblandet foder og vaccinerer grisene mere. Noget der har vist sig at have stor effekt. Han mener samtidig, at andre kan lære af hans metoder.

- Jeg vil ikke love, at en sænkning på 50 procent som vi har opnået her er relistisk alle steder,  men generelt tror jeg godt, at andre kan sænke forbruget. Det føler jeg mig overbevist om, forklarer Torben Lei.

Torben Lei har i alt 3500 smågrise i sin besætning lidt uden for Sønderborg.

Hør ham her forklare, hvordan han har kunnet nedbringe brugen af antibiotika med 50 procent:

00:49 Luk video

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden