TV der bevæger dig

Landsby går for aktivitetspark

Landsbyen Øster Snede ved Hedensted regner med, at halvdelen af sognets beboere møder op lørdag for at gå tre kilometer og dermed skaffer de sidste 100.000 kroner til den nye Øster Snede Aktivitetspark.

En projektgruppe med deltagelse af Øster Snede Borgerforening, Sole IF, Dagplejen i Øster Snede, Børnehaven Krudttønden, Indre Mission i Øster Snede, Øster Snede og omegns landdistriktsråd og Øster Snede Skole arbejder for at få etableret Øster Snede Aktivitetspark med plads til hygge, socialt samvær og udfordringer for alle aldersgrupper.

Allerede tilsagn om 445.000 kroner

- Vi har allerede tilsagn om 445.000 kr. fra fonde og lignende til projektet, men der et stykke vej endnu, til vi har alle midlerne samlet ind. Så derfor vil vi gerne invitere alle borgere i vores lokalområde til en Walkathon, hvor vi sammen skal gå en tre km. lang tur rundt i Øster Snede for at få samlet de sidste penge ind til Øster Snede Aktivitetspark, siger Søren Vig, leder af Øster Snede Skole.

En række lokale virksomheder er med som sponsorer, og de giver tilsammen 55 kr. pr. gået kilometer, så arrangørerne håber på, at rigtigt mange kommer og deltager. Med 500 deltagere vil der så komme

over 80.000 kr. i støtte til parken.

 

Praktisk information:

Kl. 9.00: Salget af armbånd starter ved hallen
Kl. 10.00: Starten går til Øster Snede Walkathon.
Efter gåturen er der fælles hygge i skolegården ved børnehaven med levende musik og der kan købes kaffe,sodavand og pandekager. Desuden er der mulighed for, at interesserede kan komme ind og se skolen og børnehaven
Kl.12.00: Tak for i dag
For at være med skal man købe et armbånd til 25 kr. 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden