TV der bevæger dig

Landsholdskonflikten: Fodboldkvinderne mødte ikke op til træning

I stedet for træningen mandag eftermiddag, vil der blive afholdt en presseseance, hvor landstræner Søren Randa-Boldt møder op for at besvare spørgsmål. Foto: TV 2 Sport

Kvindelandsholdet er ikke mødt op til mandagens træning i Horsens, da en ny aftale med DBU endnu ikke er på plads.

Danmarks kvindelandshold i fodbold udebliver fra mandagens træning i Horsens. Det skriver DR. 

Udeblivelsen sker som følge af den igangværende konflikt med Dansk Boldspil-Union (DBU) på den ene side og kvindelandsholdet og U21-landsholdet anført af Spillerforeningen på den anden side.

Kvindelandsholdet skulle mødes til samling mandag med henblik på i første omgang at spille en testkamp mod Holland på fredag.

- Jeg er ikke skuffet over spillerne, men er ærgerlig over, at de to parter ikke kan finde en løsning, siger den midlertidige landstræner Søren Randa-Boldt til TV 2 Sport.

Han håber, at spillerne vil møde til træning tirsdag.

19. september skal holdet på udebane møde Ungarn i en VM-kvalifikationskamp. DBU har ytret, at man gerne ser spillerne møde ind til samling, selv om en ny aftale ikke er på plads, men det har spillerne afvist.

I stedet for træningen mandag eftermiddag, vil der blive afholdt en presseseance, hvor landstræner Søren Randa-Boldt møder op for at besvare spørgsmål.

Parterne forhandler om en ny aftale for de to landshold, og et centralt stridspunkt er, hvorvidt landsholdsspillerne kan betragte sig selv som arbejdstagere i landsholdsregi.

DBU mener, at spillerne alene skal betragte sig som ansatte i deres respektive klubber. 

Læs også Der er stadig håb for udsolgt landsholdskamp

Parterne har siden efteråret 2016 forhandlet om en landsholdsaftale, men de har ikke kunnet blive enige.

Ifølge DBU forlod Spillerforeningen i tirsdags forhandlingsbordet, og dermed brød forhandlingerne sammen.

Søndag aften skulle parterne mødes på ny, men det har tilsyneladende ikke bragt dem nærmere en ny aftale.

Nu kan konflikten betyde, at fredagens landskamp mod Holland må aflyses. Den har længe været udsolgt.

Kampen er en revanchematch for sommerens EM-finale, som Holland vandt over Danmark på hjemmebane med 4-2. 

01:59

Her fortæller landsholdstræner for kvinderne, Søren Randa-Bold, hvad han mener om situationen.

Luk video

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden