Lang næse til værtshusejer

Værtshussejer Peter Jørgensen i Kolding ville udelukke alle somaliere fra sit morgenværtshus New York City efter en række episoder. Men det må han ikke.   

Efter et møde med politiet i går er han klar over, at loven skal overholdes, og at han ikke kan udelukke alle somaliere fra hans værtshus.
 
? Jeg var så sur efter tyveri og hærværk i weekenden begået af somaliere, at jeg bestemte at lukke dem helt ude fra mit værtshus. Men jeg forløb mig, siger restauratøren til JydskeVestkysten.

Politiet, der har været involveret i flere af episoderne på værtshuset New York City, har forståelse for Peter Jørgensens problem, men:

 ? Vi havde en god dialog med restauratøren. Og vi har lovet at være ham behjælpelig, når der opstår problemer med udlændinge på hans værtshus, siger politikommissær Henrik Nørgaard Petersen, Kolding Politi efter mødet med restauratøren.