TV der bevæger dig

Langt til tandlægen i julen

Hvis du skulle knække fortanden på et stykke sprød flæskesvær, så kan der være langt til nærmeste tandlæge i julen

I vores region er det kun Tandlægevagten i Esbjerg, man kan tage til i juledagene, hvor de fleste klinikker holder lukket. Det skriver DR SYD.

Det vil sige, at de sønderjyske patienter får langt at køre. Og det er ikke optimalt, siger Michael Rasmussen, der er regionbestyrelsesmedlem for tandlægerne i Region Syddanmark.

- Det er langt at køre. Men det er jo et valg, som regionen har taget på vegne af de folk, som bor i Region Syddanmark. Jeg synes, det må være langt, hvis man skal med offentlige transportmidler, siger han til DR Syd.

I Region Syddanmark var det kun i Odense og Esbjerg, hvor det var muligt at komme til tandlæge. Her benyttede næsten 300 sig af tandlægevagten i juletiden, siger Òlrunn Nielsen, der er ledende overtandlæge for tandlægevagten i Region Syddanmark.

- Det bliver brugt så meget, at vi sætter ekstra bemanding på. De kommer med tandpine. Og det kan være på grund af knækkede fyldninger, eller det kan være noget betændelse på tænderne. Eller man kan have faldet og slået nogle tænder i stykker, siger hun til DR Syd.

Og især i juletiden kommer tænderne på prøve, siger Òlrunn Nielsen

- Vi spiser jo mere af alt muligt forskelligt, karameller, noget der klistrer osv. Og nogle har måske en skrøbelig tand, som ikke kan tåle flæskesvær, siger hun.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden