Langvarig midlertidig løsning

Fælles bad, fælles sovesal og et telt at spise i. Det er hverdagen for 150 asylansøgere i Haderslev. Den midlertidige løsning kan blive langvarig.

Det er kun en midlertidig løsning, men for de mange asylansøgere, der primært kommer fra Syrien, kan det blive en midlertidig løsning med lange udsigter.

De har allerede boet her i ti dage i en gymnastiksal på Beredskabsstyrelsen i Haderslev. der er kun meget lidt plads til hver person.

Det er meningen at asylansøgerne - alle mænd - hurtigt skal videre ud i det danske samfund og bo under bedre forhold.

Sovesalen lugter som et vandrerhjem i 1960´erne af for mange mennesker der sover sammen. Flygtninge klager da også over dårlig nattesøvn på grund af for meget larm samt væggelus og udslet.

Toiletterne er små og lugter af hankat.

Hør Ninna Svendsen, centerleder i Jammerbugt Kommune (der står for indkvarteringen). (varighed: 1.30 min)