TV der bevæger dig

Lars Løkke præsenterer ny forsvarsminister

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) afslører onsdag Carl Holsts afløser som forsvarsminister.

Onsdag klokken 11 vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsentere sin nye forsvarsminister, efter at Carl Holst (V) tirsdag tog sin afsked. Det oplyser statsministeren på sin Facebook-profil.

 

- Statsamtet - som trods alt er dem, der skal "dømme" op og ned i sagen - har endnu ikke udtalt sig, men jeg har valgt at respektere Carl Holsts beslutning, skriver Lars Løkke Rasmussen.

- Derfor kører jeg i morgen klokken 11 til Amalienborg med den nye minister for forsvar og nordiske anliggender, skriver han.

Mandag aften fandt Region Syddanmarks forretningsudvalg stærke indicier på, at Carl Holsts personlige assistent i Holsts tid som regionsformand, havde brugt arbejdstiden på at hjælpe regionsformandens valgkamp forud for folketingsvalget den 18. juni.

Carl Holst trak sig tirsdag efter blot 93 dage på posten som forsvarsminister, men fortsætter som medlem af Folketinget.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden