Lastbil-aktion: Striptease i mørke

Striptease i mørke. Sådan kan den bebudede aktion fra danske lastbilchauffører bedst betegnes. Det lykkedes ikke TV SYD at finde chauffører, som kun kørte 60 km/t på motorvejene.

Netværket Transport og Miljø stod bag aktionen, som var inspireret af en lignende aktion i Holland.

Med aktionen ville chaufførerne protesterere mod de mange udenlandske chauffører, som kører på de danske veje med en langt dårligere uddannelse og som overtræder køre-hviletids-reglerne til fare for danske bilister. Samtidig optræder specielt de mange polske chauffører som løntrykkere i Danmark.

Aktionen skulle foregår mellem kl. 11. og 12. På forhånd lykkedes det ikke TV SYD at finde en chauffør, som havde tænkt sig at lette trykket på højre fod i en time. Og en køretur på motorvejene omkring Vejle viste intet unormalt trafikmønster...