Lastbil var på vejene i seks døgn

Betjente Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi gjorde store øjne, da de stoppede en hollandsk indregistreret lastbil og konstaterede, at lastbilen stort set havde kørt uafbrudt i de seneste seks døgn.

De to chauffører forklarede, at de havde skiftedes til at køre, og at den chauffør, der ikke sad bag rattet, var blevet transporteret videre til næste stop i en minibus.

Da det imidlertid heller ikke er lovligt, blev de to ungarske chauffører hver forelagt en bøde på 100.000 kroner, mens deres hollandske vognmand fik forelagt en bøde på 300.000 kroner.

Lastbilen blev torsdag i sidste uge stoppet ved Kolding på Sønderjyske Motorvej.

Hør politikommissær Stig Simonsen forklare hvordan de to chauffører holdt lastbilen kørende uafbrudt i seks døgn - varighed 24 sekunder: