Tæt trafik og en havareret lastbil har lørdag eftermiddag forårsaget lange køer på motorvejen i sydgående retning omkring Aabenraa.
Den havarerede lastbil har spærret nødsporet lige før Aabenraa S. Og det har altså belastet den i forvejen tætte trafik, så der meget af eftermiddagen har været kø mellem Aabenraa N og Aabenraa S. Det er nu ved at løsne op.
Beredskabet er på stedet, og oprydningsarbejdet forventes at være færdigt kl. 14.45.
Politiet kender ikke de nærmere omstændigheder.