Lastbilchauffør fik bøde på 42.000 kroner

En sag om manipulation af fartbegrænser på en udenlandsk lastbil udløste en bøde på 42.000 kr. og et seks måneders køreforbud her i landet.

Bøden blev betalt på stedet, da chafføren blev afsløret af politiet ved den seneste uges omfattende kontrol af tunge køretøjer i Syd- og Sønderjylland.

Her blev der skrevet rapport på seks køretøjer om manipulation med fartbegrænser, monteret magnet, uautoriseret indgreb, manipulation med dæk og andet.
Desuden blev der skrevet 36 rapporter om overtrædelser af køre/hviletidsreglerne. Af dem var de 15 for manglende daglig hviletid. Desuden fejl ved anvendelser af diagramark og fejl ved anvendelse af førerkort.
.