TV der bevæger dig

Isglatte veje giver trafikkaos

Der er lang kø i begge retninger omkring Kolding Syd. Foto: TV SYD

Lang kø ved Kolding Syd på motorvej E45. Foto: TV SYD

1 af 2

Mange steder er afkørselsramperne mandag morgen så glatte, at lastbilerne ikke kan komme op. Det skaber lange køer.

Mandag morgen er der store trafikale udfordringer på grund af isglatte veje. Der har været uheld ved Esbjerg, og der er store problemer på både E20 og E45 omkring Kolding.

- Lastbilerne har svært ved at komme op af afkørselsramperne, og det skaber lange køer bagved, forklarer vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt, til TV SYD.

Læs også Stå op i god tid – så der er tid til at skrabe is af bilen

Der meldes om lange køer fra alle verdenshjørner ind mod Kolding. Der er køer fra motorvejskryds Skærup mod Kolding, fra Taulov mod Kolding, fra Christiansfeld mod Kolding og endelig fra Lunderskov mod Kolding. Der meldes om op til en times ekstra rejsetid.

Lastbilerne har svært ved at komme op af afkørselsramperne, og det skaber lange køer bagved.

Jørn Lindhardt, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

- De glatte veje omkring Kolding har givetvis noget at gøre med lokale vindforhold, slutter vagtchefen.

Politiet har p.t. ingen meldinger om uheld, men opfordrer alle trafikanter til at komme afsted i ekstra god tid og køre forsigtigt. 

Læs også Flere tog aflyst på grund af problemer med sporskift

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden