Lav valginteresse kan føre til sogne-kup

Interessen for menighedsrådsvalget har aldrig været lavere end nu. Der er blot kampvalg i fem procent af sognene. Den lave interesse giver mulighed for, at et sogn kan blive overtaget af en gruppe, der har de samme holdninger.

I dag er det nemlig muligt at stille op til menighedsrådsvalget i et helt andet sogn, end der hvor man bor. Dermed kan man hurtigt samle et flertal ved at hente menighedsrådsmedlemmer uden for sognet. På landsplan bor 11 procent af menighedsrådsmedlemmerne uden for sognet. I Kristkirkens sogn i Kolding er tallet langt højere. Her bor halvdelen af de 14 menighedsrådsmedlemmer uden for sognets grænser. En af dem er næstformanden, Harry Ebsen.

- Det kan jeg ikke se et problem i. For når man løser sognebånd vælger man jo noget til. Man fravælger ikke noget. Man siger: Det er her, jeg gerne vil være, uanset om man bor et andet sted, siger han.

Flygter fra præsterne

I 2011 valgte et enstemmigt menighedsråd at ansætte en præst, der tilhører kirkens højrefløj, ligesom de to øvrige præster. Det er blevet for meget for over 300 sognebørn, der er flygtet til andre kirker i området. Ebbe Kaad Jakobsen har været en flittig kirkegænger i Kristkirken, men det fik menighedsrådet sat en stopper for.

- Før var der forskellige præster, men nu er de alle ens. Jeg kan ikke længere se mig selv i den tolkning af kristendommen, som de prædiker i Kristkirken, fortæller Ebbe Kaad Jakobsen.

Biskop i Haderslev stift, Niels Henrik Arendt, synes, at den udvikling er problematisk. Ifølge ham skal sognets befolkning også repræsenteres i menighedsrådet.

- Det er vigtigt, at de mennesker, der bor i et sogn, også er repræsenteret menighedsrådet, og derfor bekymrer det mig, hvis en meget stor del er bosiddende uden for sognet. Så bliver menighedsrådet måske repræsentativt for dem, der kommer hver søndag, men ikke for dem, der kun bruger kirken ved særlige lejligheder. De bør også have en stemme, siger Niels Henrik Arendt til TV SYD.

Stil selv op

Biskoppen opfordrer sognebørnene til selv at stille op, hvis de er utilfredse. Men kontroverserne til trods bliver der ikke kampvalg i Kristkirkens sogn. De utilfredse er nemlig flygtet, og så kan menighedsrådet enten fortsætte eller finde deres egne afløsere.

- Skylden for, at det er gået, som det er gået, ligger hos de mange, som siger, at valget ikke er vigtigt, fastslår biskoppen.

De steder, hvor valget på forhånd ikke er afgjort, er der afstemning den 13. november.